Persondatapolitik

Persondatapolitik

En persondatapolitik, der udarbejdes til en hjemmeside, fungerer som et internt regelsæt og beskriver, hvordan en hjemmeside opbevarer og behandler sine besøgendes personoplysninger. Siden databeskyttelsesforordningen (GDPR) trådte i kraft i 2018, er der blevet stillet højere krav til, hvordan personoplysninger må behandles.

Hvad er det?

Personoplysninger

Personoplysninger er alle oplysninger, der enten direkte eller indirekte kan knyttes til en bestemt fysisk person. Direkte personoplysninger kan i sig selv identificere en person, mens indirekte personoplysninger sammen med andre oplysninger kan gøre det muligt at identificere en person.

Eksempler på personoplysninger i GDPR's forstand er navn, personnummer, adresse, telefonnummer, billeder og e-mailadresse.

Direkte personoplysninger omfatter eksempelvis navn og personnummer, mens eksempelvis IP-adresse og bopæl betragtes som indirekte personoplysninger.

Persondatapolitik

Alle hjemmesider, der behandler personoplysninger, skal gøre dette i overensstemmelse med GDPR. Et af grundkravene ved behandling af personoplysninger kan være, at der indhentes samtykke fra den pågældende person. Et samtykke skal være informeret, og en besøgende på hjemmesiden skal nemt kunne finde oplysninger om, hvordan personoplysninger behandles. Derfor bør der udarbejdes en persondatapolitik.

En persondatapolitik skal tydeliggøre, hvilke personoplysninger hjemmesiden indsamler og opbevarer, hvordan de anvendes, hvilken kontrol de besøgende har over deres oplysninger, samt hvordan de kan komme i kontakt med ejeren af hjemmesiden.

Hvordan fungerer det?

En persondatapolitik for en hjemmeside skal udarbejdes af virksomheder og myndigheder, der driver en hjemmeside, hvor personoplysninger behandles.

En persondatapolitik fungerer som et internt regelsæt for, hvordan personoplysninger behandles. Den skal være tydelig, specifik og let tilgængelig. Når politikken er udarbejdet, skal den offentliggøres på hjemmesiden, så den er tilgængelig for alle besøgende.

Ved oprettelsen af en hjemmeside er det også en god idé at udarbejde en cookiepolitik, dvs. en politik, der beskriver brugen af små tekstfiler, som lagrer oplysninger om brugeren med henblik på blandt andet at forbedre brugeroplevelsen, samt brugsvilkår, der fastlægger rammerne for, hvordan hjemmesidens brugere må og ikke må anvende hjemmesiden.